Fælles arbejdsdag – få hjælp til æstetiske og tekniske udfordringer

Har du ofte tanken ååååh hvor ville det bare være dejligt, hvis jeg lige kunne det her på min hjemmeside?

Eller hvordan er det jeg lige får lavet et smukt billede til min Facebook annonce?

Er du træt af online hjælp og hellere vil have at der sidder en person ved siden af dig, og viser hvordan du gør, så du bliver tryg ved at ændre på din hjemmeside.

Så er muligheden her,  hvis du ikke vil købe mig til en hel dag i din virksomhed.

Prisen er billigere, da vi er en gruppe på 5-7 personer.

Jeg kan eksempelvis hjælpe med
  • Hjemmesidedesign i wordpress især temaet DIVI
  • Hjemmesidedesign i weebly
  • SEO
  • Introduktion til Yoast SEO plugin
  • installering af plugins
  • Mailchimp nyhedsbreve, integrering på din hjemmeside, freebie mv
  • Popup tilmelding til nyhedsbrev
  • Widgets i din sidebar fx facebookside
  • Easyme
  • Simplero
  • Hvordan man redigerer lyd i Audacity
  • Videoredigering i moviemaker, Kinemaster eller lignende programmer
  • Billedredigering med Gimp
  • Facebookside
  • Instagram tilknytning til din facebookside
  • Lækker opsætning af pdf til et online kursus / freebie
Sådan fungerer Fælles arbejdsdagen

Vi bliver 5- 10 personer og sidder i samme mødelokale.

Du arbejder på din medbragte bærbar på dine egne ting, og jeg går rundt til hver enkelt af jer og hjælper med de udfordringer du har. På den måde ser du hvordan det løses på skærmen og du kan tage noter undervejs og derved lære hvordan du efterfølgende kan løse samme opgave derhjemme.

Du må regne med ventetid engang imellem, så hav også gerne en opgave du kan lave sideløbende, fx skrive tekst til nyhedsbrev eller blogindlæg.

Forinden arbejdsdagen, mailer jeg deltagerne et par spørgsmål om hvilke programmer de har udfordringer på. Hvis der er et stort sammenfald – viser jeg løsningen for jer alle til at starte med.

Jeg regner med, at det bliver en hyggelig og imødekommende gruppe af powerfulde kvinder, så du løbende også kan spare med sidemanden om jeres virksomheder.
Praktisk om Fælles arbejdsdagen

Næste gang bliver der er pt ikke sat en dato

 

 

 

 

Jeg sørger for te og kaffe, vand, frugt og lidt snacks
Du medbringer selv madpakke til frokost, eller køber i løbet af dagen i nærliggende netto eller spisesteder i centret.

 

Pris er 750 + moms

 

 

 

Tilmelding ved kontaktformular.
Derefter sender jeg en email med betalingsmuligheder. Du kan vælge mellem en betaling af 750 + moms eller 2 rater på 380 + moms (betales med en måned imellem)
Din tilmelding er først gældende ved betaling.
Dagen afholdes med mindst 3 tilmeldte.

 

 

 

Du skal medbringe bærbar og hvad du ellers har behov for, fx høretelefoner, hvis du skal redigere lyd.

 

 

 

Tanken er at der bliver en månedlig fælles arbejdsdag  og så kan du komme i det omfang du har behov for hjælp og selskab – for der sker bare også noget særligt energimæssigt, når flere er samlet om at komme ud med sit budskab.

 

 

 

Hvis du har en idé til et sted hvor vi kan mødes i København eller centralt på Sjælland, så sig gerne til på info@pialuxhoejstoevring.dk

Tilmelding til Fælles arbejdsdag

Disclaimer

 

Da der ikke er soloundervisning til dig i langtid adgangen, kan du ikke forvente at blive superbruger i et nyt computerprogram på en enkelt mødedag. Med tid og øvelse vil du blive bedre til programmerne.

Ved ændringer i design af din hjemmeside, bliver det inden for de rammer, dit theme/tema kan i brugerfladen.

Jeg er ikke mac eller iphone bruger, så ved enkelte apps og programmer kan brugerfladen se lidt anderledes ud end jeg er vant til. Jeg har dog tiltro til at vi sammen finder ud af, at løse de udfordringer du har.

Du er faglig dygtig og fuld af empati. Du er der altid, når jeg har brug for dig med mine store og små spørgsmål. Så svarer du meget kompetent og jeg får lige lidt mere oven i. Jeg er altid blevet forstået og mødt, lige der hvor jeg havde brug for hjælpen. Du har en sjælen evne til at “fange” lige mit udtryk og du har formået at videre formidle det på den enkle og lette måde jeg ønskede det. Du er den, der har været med hele vejen, fra jeg ikke turde lave en hjemmeside, til den lå færdig og blev lagt ud. På den kærligste og mest støttende måde. Jeg er så glad og stolt af hjemmesiden, uden dig havde jeg ikke kunne gøre det. Jeg kan at hele mit hjerte anbefale Pia Birgitte Kristensen

Clairvoyant , Birgitte Kristensen.com

Mød din underviser

I de sidste femten år har jeg formidlet via hjemmesider og sociale medier.

Jeg har arbejdet med så forskellige ting som daglig leder af et Studenterhus (cafe med livemusik, udstillinger og foredrag) til at være håndsyerske og restaurere gobeliner.

Jeg har de sidste syv år bloggetFind inspiration.

Jeg er uddannet Voksenunderviser i Billedkunst og Formgivning. Jeg har taget fag som bl.a. Organisation og ledelse, Afsætningsøkonomi, Projekt- og eventledelse, Coaching og Innovation i Diplomuddannelsen i Leisure Management.

De senere år har jeg deltaget i Mastery i Feminin Power Derudover er jeg Mindfulness instruktør.

Du kan læse mere om mig, min mission og vision her

Jeg har valgt at tilbyde design af hjemmesider, da jeg har erfaret, at der er behov for en mere feminin tilgang til designprocessen. Derudover ønsker jeg, at du bliver fortrolig med din hjemmeside, så derfor tilbyder jeg også undervisning i både WordPress og Weebly. Foruden min kreative og intuitive rådgivning arbejder jeg med disse to projekter:

Den kærlige have med mindfulness og haveterapi hjælper mod depression og stress

Den kærlige have

Den kærlige have støtter dig med at få jordforbindelse. Så du føler dig forbundet med naturen og føler dig forbundet med dig selv. Grounding og afstresning i haven.  Jeg arbejder ud fra tre principper Love, Grow og Shine. Jeg tilbyder mentorforløb, havebesøg, online forløb og meditationer.
Den kærlige have med mindfulness og haveterapi hjælper mod depression og stress

Frø til forandring

Projektleder i 2016 på et projekt, der bringer borgere i Guldborgsund Kommune sammen om at skabe mere biodiversitet og livskvalitet. Planter, der er plantet i fællesskab. Blomster, der skaber glæde for de forbipasserende og er med til at skabe dialog om en bæredygtig hverdag. Sammen kan vi tage de små skridt til en grøn omstilling af samfundet.

Jeg er bare så glad i låget og går rundt med et stort smil på læben. Jeg har nemlig lige været igennem en spændende proces omkring tilblivelsen af min nye hjemmeside, og alt hvad dette indebærer. Gennem længere tid havde jeg gået og gruet for, hvordan det ville blive, når jeg skulle have det hele lavet om, og en masse spørgsmål trængte sig på:

  • Mon jeg ville blive forstået omkring mine ønsker og blive mødt lige der, hvor jeg er – nok det vigtigste for mig i sådan en proces?
  • Hvad hvis jeg glemte noget, som var vigtigt at få med, ville Pia så have styr på det?
  • Hvad hvis jeg gik i stå omkring skrivning af mine tekster eller formuleringer, kunne jeg så få hjælp?
  • Mon jeg selv ville kunne lave ændringer på siden fremover?
  • Ville hjemmesiden fremstå med mit personlige udtryk, være indbydende og ikke mindst nem at navigere rundt i?
  • Kunne jeg ringe eller skrive med god samvittighed, hver gang jeg havde behov for hjælp undervejs i processen?

Efter mit samarbejde med Pia kan jeg kun svare et rungende JA til alle mine spørgsmål. Hun er super professionel, skarp og intuitiv til at fange og opgaveløse kundens behov og ønsker, tillidsfuld og ikke mindst et meget behageligt menneske. Jeg vil på det varmeste anbefale Pia til andre, som skal have lavet en ny hjemmeside eller andre tiltag – I vil ikke fortryde det ét sekund, tværtimod. Pia, en stor tak til dig.

Anne Galán

Coach og rådgiver, Anne Galán Coaching og rådgivning

Pia Luxhøj Støvring
Stubbekøbingvej 28 C
4800 Nykøbing F
Tlf. 20 45 22 80
info@pialuxhoejstoevring.dk
CVR: 35 79 43 95